Cykelslanger og andre farlige dyr


Motion er ikke ufarligt. På min cykeltur i søndags var jeg altså meget tæt på at blive slået ihjel af et farligt dyr, jeg mødte i den barske natur.

 

Der var ingen formiddagshold i min gymnastikbutik søndag, og en lille bitte 2,5+ km gåtur ved Præstø rækker ikke langt på motionskontoen. Og hvad gør man så?

Egentlig ville jeg gerne på stranden, men mig og stranden er i år ikke noget super match, så det opgav jeg. “Jeg cykler da en tur” sagde jeg til mig selv, og så blev jernhesten sadlet op.

For en måneds tid siden var jeg med Ringsted Kommune på cykeltur på hele Oplevelsesstien fra Høm (jeg cyklede hjemmefra til Høm) med mål ved Mosehuset i Borup. Det var en lang tur, fordi vi havde mange stop undervejs, og ikke kørte rasende stærkt. Men det var ikke specielt hårdt. Så den tur ville jeg tage igen. Jeg ville dog ikke køre til Borup, hvor jeg blev hentet sidst, men i stedet forlade Oplevelsesstien, hvor den krydser Roskildevej, og så cykle hjem derfra.

Min første indskydelse var, at jeg ville smide cyklen i bilen, køre til Høm og cykle derfra. Det ville spare mig for 2 x 9 km. Men helt ærligt ….. Hvad er 18 km, når man er på cykel? …. tænkte jeg. Eller tænkte er måske så meget sagt. Senere på dagen virkede det i hvert fald ikke gennemtænkt!

Af sti af sted
På med cykelhjelmen og afsted fra Tybjerg mod Oplevelsesstien. Jeg skulle ikke nå noget, for hjemme var der først Tour de France og senere noget fodboldhalløj på TV.

Efter lige godt 20 km var jeg fremme ved Roklubben, og her holdt jeg den første pause. Det er forresten løgn. Jeg havde holdt flere fotopauser undervejs, men ved Roklubben blev det både til tisse- og drikkepause. Jeg skulle bl.a. nyde en iskold Pepsi Max i dåse. Den var i hvert fald pivkold, da jeg kørte hjemmefra. Men enten er den danske sommer meget varm, eller også kører jeg bare mega langsomt, for dåsen var – som man siger – blevet adskillige grader varmere end lunken, da jeg nåede frem til Roklubben. Pftøøøøj …. Der er kun én ting, der er værre at drikke, end varmt vand. Det er varm kulsyredrik. To slurke, og resten i håret …. eller høet …. eller de dersens brunlige afsvedne græstotter. Mit (pislunknet!) vand smagte pludselig glimrende. Eller noget!

Fej for egen fårefold
Nå, men de 10 minutters pause var hurtigt overstået, så mit siddearrangement, der efterhånden var blevet lidt halvømt, måtte i sadlen igen og så gik det ellers over stok og sten. På vej ind i den første fårefold, jeg nåede til, var der sat et skilt op med “Ryd op efter din hund”. OK – fair nok. Men hvis det skilt er skrevet af fårene, så siger jeg bare “Fej for egen fårefold først”, for magen til griseri, skal man da lede længe efter (altså hvis man ser bort fra motorvejstil- og frakørsler, hvor folk har det med at smide deres affald fra McD!). De arrogante får har, guderne må vide hvor mange tønder land at skide på, men de vælger naturligvis at gøre det midt på stierne. “Ryd op efter din hund” min bare 😮

Får pokker da
Jeg lagde ud i god fart på stierne i fårefolden, for man er vel blondine under cover. Som i: bare fordi fårene skider på stierne, er det jo ikke ens betydende med, at de også befinder sig på stierne!

Øh jo …. det er det så. I god fart rundt i et sving, stod der pludselig et får midt på stien. Shiiiiiiiit! Det kunne godt ha’ endt skidt for mig og/eller fåret. Det gjorde det heldigvis ikke, for selv når jeg synes jeg kører stærkt, så er der god tid til at bremse.

Fra turen med kommunen, hvor vi kørte på hjul af hinanden, og ikke havde ret meget fart på, huskede jeg, at der undervejs var nogle stigninger, som vi på fællesturen havde svært ved at cykle op ad. Det er korte, men ret stejle stigninger, der kræver, at man har lidt fart på cyklen. Det havde vi ikke og måtte derfor forcere en del af dem til fods!
Derfor satte jeg god fart på ned ad bakkerne, da jeg kørte turen selv. så jeg havde fart nok til at komme op på modsatte side. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at når der er så tørt, og der ligger et meget løst og meget støvet lag oven på grusstien, så er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at gi’ den gas ned af de snoede nedkørsler. Seriøst, så er der visse steder ret langt ned ad skråningerne mod Haraldsted Sø, og der har man IKKE lyst til at skride ud og falde ned!!! Så jeg satte farten ned.

En KÆMPE slange
På trods af min nær-død-oplevelse med fåret og nogle udskridninger på stierne, så var det noget helt andet, der i sidste ende var ved at tage livet af mig.

En slange! Ikke en cykelslange, men en af de meget store og meget farlige slanger, man finder i den danske natur. På et tidspunkt, lige inden jeg nåede traktørstedet, piskede der simpelthen en kæmpe anakonda-lignende kraftkarl over stien. Fuck, blev jeg lige bange der? Yep …. er panisk angst for slanger.

I virkeligheden var det måske ikke en anakonda, og måske var den heller ikke SÅ stor endda. Faktisk kunne det godt være en slangeunge. Men den virkede ENORM, da den tårnede sig op foran min cykel!

Nå, men ud af min mund, kom der nogle meget mærkelige og meget høje lyde, da jeg så dyret. “Pyt” tænkte jeg. Der er jo ikke et menneske i miles omkreds.

Det sker så bare ikk’” tænkte jeg, da der rundt om hjørnet ved Traktørstedet stod tre unge mænd på balancebommene. De gloede alligevel noget! AAARRRGHHH!

Set i lyset af, at jeg var iført en yderst klædelig cykelhjelm og mørke solbriller, og at man i forbifarten ikke opdager, at der står H. Taymyr på min cykel, så tænker jeg ikke jeg behøver at være bange for, at jeg møder dem på åben gade, hvor de i fuld offentlighed kan gøre mig til grin ved at gengive mine skræklyde! [pls pls pls]

Længere end som så
45 km er altså længere end som så. Især fordi jeg dagen før havde nået 28.000+ skridt.

OK – jeg ved det godt. Der er mange mennesker, der både cykler og går væsentligt mere. Men husk lige på, at mine ben er 104 år tilsammen. Det er faktisk meget!

Da jeg nåede tilbage til Høm, var jeg mere end almindelig ærgerlig over, at jeg ikke havde min bil stående. Men så kan man jo lære det!

Alle vanddepoter var tømt, så jeg måtte lige fylde op i Dagli’ Brugsen, inden jeg forcerede de sidste 9 km hjem.

Så var jeg faktisk også træt. Men det var nu alligevel en dejlig tur. Altså bortset fra det med slangen, der gav lidt paranoia på resten af turen!

Og så var det i øvrigt en fornøjelse at møde GRØNT græs på turen. Det er ikke meget man ser til den slags for tiden!