Tunrulle


Opskriften på denne tunrulle er til 4 personer. Jeg spiste noget til frokost og noget til morgenmad dagen efter – hvis man kan spise den slags til morgenmad. Det kan jeg !!

Mit fyld blev lidt tørt. Jeg havde ikke noget skyr og brugte en laktosefri friskost. Næste gang vil jeg erstatte de 60 g friskost med 100 g skyr.

Ingredienser

Bund:

  • 250 g blomkål
  • 6 æg
  • 2 spsk pofiber
  • Salt, peber, chilipulver, spidskommen, tørret basilikum

Fyld (inspireret af SENSE tunsalat fra en af opskriftsbøgerne):

  • 2 dåser tun
  • 1 rød peberfrugt, i små tern
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 60 g mayonnaise
  • 60 g laktosefri smørbar friskost
  • 1 bundt dild, finthakket

Fremgangsmåde

Hak blomkål fint og bland med æg og krydderier.

Bred massen ud på en bageplade med bagepapir og sørg for, at den når helt ud til kanterne, så den bliver pænt firkantet.

Bages ved 200 grader i 30 minutter – evt. et par minutter mere eller mindre, alt efter din ovn.

Mens den afkøler, røres ingredienser til fyldet sammen og derefter bredes det ud over hele bunden.

Rul sammen til en slags roulade … og spis, gerne med en spidskålssalat med ærter og dild til.

Næringsindhold og Sense (uden salat on the side!)

HF1-2: Blomkål, peberfrugt, skalotteløg, dild
HF3: Æg, Tun
Fedt: Mayonnaise, friskost
Krydderier: Diverse
‘Gratis’: Pofiber

Kcal for 1/4 portion:
Kcal pr. 100 gram: 165 kcal
Kcal for en portion: 473 kcal

 
——————-