Chovocadokugler


ChovocadokuglerInspireret af Winnie og Annika Methmann i Go’ Morgen, fik jeg lyst til at lave deres Choko-avocadokugler – eller chovocadokugler, som man også kan kalde dem.

Det blev mit fredagsguf (og jeg havde naturligvis købt noget andet, og mere syndigt til Jesper, der ikke er vild med avocado). Det blev GODT!!!!!!!!!!!!!!!!

Da min minihakker ikke kunne tage en enkelt lille avocado, tilføjede jeg en lille håndfuld cashewnødder, og det hjalp. Desuden brugte jeg en del mindre chokolade, men det VAR også en lille avocado jeg brugte.

Originalopskriften kan ses her.

Min tilrettede opskrift kommer her:

Chokovadokugler

  • 60 g mørk chokolade (jeg brugte 72%)
  • 1 stk. lille avocado
  • 1 tsk. vaniljepulver (f.eks. Mill og Mortars økologiske version – en af de bedste!)
  • ½ tsk. kanel
  • 1 lille håndfuld cashewnødder
  • kakaopulver

Fremgangsmåde

  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Blend avocado, vaniljepulver, kanel og cashewnødder til en ensartet masse
  • Rør den smeltede chokolade i
  • Stil massen i køleskabet i mindst 30 minutter, til den er tyk og cremet.
  • Tag massen ud og form ca. 8 kugler med en teske
  • Rul kuglerne i kakaopulver
  • SPIS !!! (Originalopskriften siger, at man skal opbevare kuglerne i glas med tætsluttende låg, men det var ikke nødvendigt. Holdbarheden var ca. 10 minutter !!!).

Velbekomme !!!
——————————